Fredensborg henter eks-direktør hjem
FREDENSBORG: Efter fire år som direktør i Assens Kommune vender Thomas Barfoed tilbage som medlem af direktionen i Fredensborg, hvor han i 2007-2012 var direktør. Inden da var han direktør i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune. Det oplyser Fredensborg Kommune.
- Thomas Barfoed er et kendt ansigt i kommunen. Der er - og har altid været - stor respekt om hans faglige kompetencer og lederegenskaber, og derfor glæder både byrådet og vi os til at byde ham velkommen tilbage i vores direktion. Vi ser frem til at få endnu mere nytte af Thomas og de erfaringer og den inspiration, som han efter fire år i Assens bringer med sig, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) og kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.
Thomas Barfoed får ansvaret for tre centre med områderne borgerservice, digitalisering, byudvikling, miljø, erhverv, job og uddannelse. Han tiltræder den 1. september. Han er 57 år og oprindeligt uddannet bibliotekar.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.